TV i Danmark: Her er alle dine muligheder (2023)

Vil du gerne se TV i Danmark? Det forstår vi godt! For det danske TV-landskab er nemlig spækket med lækkert, underholdende indhold, der bare venter på at blive slugt med latter og spænding hjemme i de danske stuer.

Men hvordan får du koblet TV-kanalerne på fjernsynet? Og hvad kan du egentlig vælge imellem? Det giver vi et lynhurtigt overblik over her på siden.

5 metoder til at se fjernsyn i Danmark

Det er én ting at få købt et fjernsyn, hængt det op på væggen og tændt apparatet med fjernbetjeningen. Det er noget helt andet at få andet end støj og krat ud af fjernsynet.

Du skal selvfølgelig have indhold på fjernsynet før der er noget at se. Og det er der kort sagt 5 forskellige metoder til at gøre. Herunder lister vi kort dem alle.

Kabel-TV

Kabel-TV er blandt de nemmeste måder at få kanaler på sit fjernsyn – hvis altså man har et kabelstik i boligen. 

Kabel-TV i Danmark er nemlig ikke tilgængelig for alle husstande. Det handler om, at man har en udbyder af kabel-TV i nærheden, som driver og vedligeholder et kabelnet i dit lokalområde. Og det er altså primært i de større byer eller forstæder, at du finder dette. Hvis du bor ude på landet eller i en mindre by, så er chancerne for, at du kan modtage kabel-TV, desværre ikke store.

TV via antenne

Mange modtager også TV i Danmark via en antenne, der kan modtage et digitalt antennesignal. Antenne-TV bliver sendt ud fra TV-sendere, der sidder overalt i landet på Danmarks master. Hvor stærkt signalet er der hvor du bor afhænger helt og holdent af hvor langt væk du bor fra en mast, og om der er støjende elementer mellem dig og masten. De fleste udbydere af antenne-TV tilbyder dog at lave en gratis test af signalet hos dig.

TV via parabol

Hvis du hverken kan få TV via kabel eller antenne, så er parabolen muligvis noget for dig. Parabolen modtager et TV-signal fra satellitter, der er i kredsløb om jorden – så signalet vil altid være der. Du kan købe parabol-TV hos de fleste TV-udbydere i Danmark. Ofte kræver det dog, at du har din egen parabol.

TV via internettet (fiber)

En moderne måde at modtage sit TV i hjemmene på er via fiber. De moderne fiber-forbindelser er nemlig lynhurtige, og kommer med en kapacitet, der er så høj, så TV-signalerne på fibernettet ikke sænker hastigheden på internettet.

Langt de fleste tv udbydere i danmark tilbyder i dag TV i Danmark via fiber som deres primære produkt.

Streaming via Chromecast eller Apple TV

Hvis du er nede med de unge, så foretrækker du garanteret ofte at streame dine kanaler direkte fra dine mobile enheder til fjernsynet i stedet for at bruge fjernbetjeningen. Og det er heldigvis rigtig nemt at opsætte, for det kræver blot en lille ekstra dims, du slutter til fjernsynet bagpå.

Vi taler selvfølgelig om en Chromecast eller et Apple TV.

Med en af disse løsninger gør du det muligt at forbinde til dit fjernsyn direkte fra din telefon. Så kan du logge ind på en af de streamingtjenester, du abonnerer på, og sende din foretrukne film eller serie direkte op på fjernsynet. Så bliver det næsten ikke lettere.

Det er dog begrænset hvor mange af de traditionelle TV-kanaler, der er tilgængelige via denne metode.

Kanaler, du kan få på fjernsynet

Hvilke kanaler, der er tilgængelige hos de danske udbydere af TV, ændrer sig konstant. Årsagen er simpel – for det danske og internationale marked for TV-udbud er en branche præget af hård konkurrence. 

Herunder giver vi dig en hurtig liste over et udpluk af de kanaler, du kan få på dit fjernsyn.

De kanaler, du ikke skal betale for:

  • DR1
  • DR2
  • DR Ramasjang
  • Folketinget

TV2 & TV3’s kanaler

  • TV2
  • TV2 Zulu
  • TV2 Charlie
  • TV2 Sport
  • TV2 Sport X
  • TV2 Fri
  • TV2 News
  • TV3
  • TV3+
  • TV3 Puls
  • TV3 Max
  • TV3 Sport
  • TV3 See

Dokumentarer, historie og natur-kanaler:

  • Discovery Channel
  • Investigation Discovery
  • History Channel
  • Animal Planet
  • Viasat Nature
  • National Geographic
  • National Geographic Wild
  • Viasat Explore
  • Viasat History

Børnekanaler:

  • Disney Channel
  • Disney Junior
  • Nickelodeon
  • Cartoon Network
  • Nick Junior
  • Boomerang

Streamingtjenester, du kan caste til fjernsynet

Hvis du vælger løsningen med en Chromecast eller et Apple TV, så er det streamingtjenesterne, du skal konsultere for indhold til skærmen. Og her er der heldigvis rigeligt med streamingtjenester at vælge imellem.

Herunder giver vi dig et overblik over de mest populære streamingtjenester i Danmark:

  • Netflix
  • HBO Max
  • TV2 Play
  • Viaplay
  • C-more
  • Nordisk Film+
  • Disney+
  • Amazon Video Prime
  • Discovery+
  • DR TV
  • Pluto TV
  • Eurosport Player
  • SkyShowtime
  • Lionsgate+
  • MUBI
  • Apple TV+